Hvad Gør Alkohol Ved Vægttab?
En ting som mange er bekymrede for, når de starter et vægttab er, hvorvidt de stadig kan nyde en aften i byen med vennerne, eller dele en flaske rødvin over middagsbordet. Alkohol og vægttab er nemlig ikke to ting, man normalt forbinder med hinanden. Men hvordan er det lige at et vægttab bliver påvirket af en våd aften med massere af alkohol?
Hvad gør alkohol ved vægttab? Alkohol har den uheldige bivirkning i forhold til vægttab, at den sætter din forbrænding i stå. Dette er enormt skidt for et vægttab, da motion kun udgør en lille del af al den energi, som vi forbrænder. Det meste bliver forbrændt helt automatisk af kroppen hver eneste dag. Forbrændingen bliver altså slået ud, hvilket sætter en midlertidig stopper for dit vægttab.
Der er altså ingen tvivl om, at det er en skidt ting for dit vægttab at hoppe på alkoholvognen. Dog er der et andet aspekt i sagen, som er vigtig at overveje. Nemlig at man ikke må gøre et vægttab alt for surt for en selv, da det øger sandsynligheden for at du opgiver vægttabet helt. Det er vigtigt at finde en balance, som man kan holde til i længden.
Herudover er det heller ikke sådan, at man ødelægger alt blot ved at tage en enkelt tur i byen. Undgå fastfood dagen efter og gi’ den lidt ekstra gas med træningen de efterfølgende dage, og så vil aftenen stort set ingen indvirkning have på dit vægttab.